DIY: Risposer med print 

Forleden var jeg på shoppetur i Stof og Stil. De havde disse fine stencils på tilbud, begge var i samme pakke og til halv pris – what’s not to like? 😉 Jeg har aldrig arbejdet med stencils før, men det er bestemt ikke sidste gang. Dog ser det meget nemmere ud, når man ser andres fine resultater, end hvad det lige er. Generelt har jeg nok været lidt for gavmild med farven, men set ud fra, at det er første forsøg, er jeg ret tilfreds med resultatet, og sønnike er super glad for dem :)

Her får du en lille DIY på et par rigtig fine risposer. Stencils, farve og stof er alt sammen fra Stof og Stil. Stoffet er en super fin bomuldsatin, købt til dette sengetøj, farven hedder Timeless, Screen print i farven marine.

Start med at placere din stencil på ret siden af dit stof (stoffet skal være vasket først for, at farven binder bedre). Læg evt et stykke bagepapir under stoffet.

Continue Reading

DIY: Fiske penalhus

Endelig har jeg igen haft lidt tid og overskud til, at få kreeret lidt til sønnike. Det er i første omgang blevet til dette fine penalhus. Jeg er sikker på, at der i løbet af sommerferien, nok skal blive tid til lidt mere 😀

Her får du mål på penalhuset og en syvejledning. Du kan selvfølgelig sagtens lave det større, denne størrelse passer fint til blyanter eller andre tegne sager. Rigtig god fornøjelse :)

Start med at tegne mønsteret af på mønsterpapir.

Continue Reading

DIY: Hurtig (silke) sommerkjole

image

De sidste par uger, har der ikke været den store aktiviter på bloggen og heller ikke i min systue. Jeg har haft lidt meget om ørerne, da der lige skulle planlægges et bryllup, laves en kage og hvad der ellers hører til. D. 28.05. var jeg nemlig så heldig, at min MAND og jeg, gav hinanden et kæmpe JA. Nu er der igen tid til lidt syhygge, og selv om det er ret fantastisk, at planlægge bryllup, så er det altså også dejligt, at ha lidt til og overskud til kreativiteter.
I dag har jeg syet denne sommerkjole til mig selv. Den er super nem og hurtig at sy, og så er det nemt, at lave den i lige den størrelse man ønsker 😀
Her får du min DIY opskrift. Rigtig god fornøjelse🌞

Start med at klippe 2 firkanter (jeg har to lag stof, så jeg har 4 firkanter). De skal være ca. 75 cm i breden og længden skal være efter eget ønske. Min er ca. 145 cm lang. Bagstykket har jeg lavet 5 cm længere for oven, da jeg gerne ville ha den til at gå længere op bagpå end foran.

image

Sy sidesømmen sammen med franskesømme, start 20 cm nede fra kanten på forstykket. Er du i tvivl om hvordan man syer franskesømme, så se det her, hvor jeg har syet et par bloomers med franskesømme.

Continue Reading

DIY: Legetøjstaske med bilbane på indersiden

image

Jeg har længe haft planer om, at sy denne legetøjstaske. Endelig fik jeg det gjort 😉 Tanken bag den er, at den skal bruges til, at ha med på tur. Hvor man så både kan bruge den til at opbevare legetøj i og som en hyggelig lille bilbane til, at lege på. Den er super nem (og hurtig) at sy og helt sikkert perfekt til brug i sommerferien.

Her får du min DIY opskrift og syvejledning. Rigtig god fornøjelse :)

image

Start med at klipper to stykker stof der måler 55 cm i brede og højde.

Continue Reading

Baggy bukser med kantede lommer

image

I torsdags stod dagen på afslapning og familiehygge, med mine to dejlige mænd. Da den mindste af dem (min søn ;)) heldigvis stadig har brug for en middagslur, kunne jeg jo ligeså godt udnytte tiden og få syet et par nye bukser til sovetrynen. Det blev et par baggy bukser, syet ud fra et MiniKrea mønster, hvor jeg har ændret lidt på lommer og bagstykke. Er du i tvivl om hvordan man lige selv designer lommer og lommepose, så se med her :)

Vejledning til lommer og lommepose:

image

Start med at tegne dit buksemønster af på mønsterpapir. Tegn herefter selve lomme åbningen. Den skal være stor nok til at en hånd kan komme i lommen. Jeg har syet de her bukser i str. 92/98, lommerne starter ca. 3,5 cm inde foroven og er ca. 11 cm dyb i sidesømmen. Tegn herefter lommeposen. Foroven er min ca. 9 cm, i sidesømmen ca. 14. Det er en god ide at runde lommeposen en smugle nedad, så det man evt. har i lommerne ikke falder ud.

Continue Reading

DIY: MATCHENDE FORKLÆDE TIL MOR OG SØN

image
Min plan var egentlig bare, at sy et forklæde til min søn. Men så var det lige, at jeg tænke -han gider nok ikke bruge det, hvis jeg ikke har et på! Så det var frem med stofresterne og få lavet et til mig selv også. Forklædet til min søn er helt traditionelt, det til mig selv, er lavet ud fra et kjole mønster og super feminint. Her får du en opskrift på børne forklædet og en vejledning til, hvordan du selv kan lave et forklæde ud fra et kjole mønster.

DIY: Forklæde til børn

image

Start med at lave et mønster, eller tegn direkte af på stoffet. Målene er incl sømrum.
Overlock den øverste og nederste kant, lave et ombuk på 1 cm, sy en søm ca 8 mm inde. Det samme gælder de to sider.

Continue Reading

DIY: MINI PUSLETASKE

mini pusletaske i quiltet stof

Det her er mit første forsøg på en mini pusletaske. Den er lavet til, at kunne indeholde de aller vigtigste ting, der skal bruges ved et bleskift. Den er stor nok til en pakke vådservietter (Rema 100), en stofble, en lille rulle bleposer, et skifteunderlag og selvfølgelig bleer. Jeg har lavet den som en lille ekstra pusletaske, der skal være nem at ha med i klapvognen eller til, at smide i en større taske. Her får du mål og syvejledning, så du selv har muligheden for at lave en :)

DIY: Mini pusletaske.

pusletaske

Start med at klippe stof og bånd. Jeg har brugt stof der er quiltet på forhånd, det er rigtig god tykkelse til denne taske, du kan sagtens bruge andet, stiv det evt. af med vlieseline og kom foer i. Stoffet måler 35 cm i breden og 75 cm i længden (incl. søm). Til bindebåndet skal du bruge en strimmel der er 8 cm bred og 125 cm lang. Der udover skal du klippe skråbånd på 4 cm i breden til kanterne (se længere nede hvor det er).

Continue Reading

HJEMMESYET SENGETØJ MED PIPING

sengetøj med piping
I dag har jeg syet dette lækre sæt sengetøj til sønnike. Hvis du tænker, at fugle motivet er en smugle piget i det, så kan jeg kun være enig med dig. Min søn på nu 20 måneder elsker fugle. Et af de første ord han lærte var “fugl”. Så da jeg så dette stof, var jeg bare nød til at købe det og lave et eller andet til ham med det. Det er en almindelig vævet bomuld, så det passer ganske fint til sengetøj. På bagsiden er det en lækker bomulds satin og imellem et mørkeblåt (han er jo en dreng 😉 ) pipingbånd. Er du er tvivl om hvordan man lige syer sådan et pipingbånd på, så se med her.

 

Påsyning af pipingbånd:

trykfod

Først og fremmest skal du finde den rigtige trykfod frem. Til min symaskine, en Husquarna (Sapphire 835), er denne trykfod velegnet til det.

trykfod2

Derefter skal nålen indstilles, så den kommer tættere på trykfods kanten. På den måde kan du sy helt tæt på pipingbåndet og får et pænt resultat. Jeg indstiller i første omgang nålen, så den er et enkelt tak fra at være helt ude ved kanten. Når jeg syr af anden omgang, rykker jeg nålen helt ud. Så er jeg sikker på at det første søm bliver skjult.

Continue Reading

DIY: LÆDERSLØJFER TIL HÅRET

lædersløjfer

Forleden lavede jeg disse to hårspænder. Det er det først projekt af min “ryd op i resterne udfordring”, som jeg har givet mig selv. De er super nemme at lave, har du en limpistol kan det gøres på få minutter. De er lavet af læder, der er farvet pink med et lidt metallic look. Her får du min DIY opskrift med mønster og mål.

DIY: Sløjfe (hårspænde) i læder

sløjfe-mønsterStart med at tegne mønsterdele af.

sløjfe1

Tegn mønsterdele af på dit læder (eller andet materiale der ikke trævler). Du skal bruge en af hver pr. sløjfe du vil lave. Klip delene ud.

Continue Reading

BLOOMERS & BODY – ENDNU EN BARSELSGAVE

bloomers i blomstrede bomuld, body med flæser på ærmerne
I går var jeg så heldig at, eftermiddagen blev brugt på et dejligt barselsbesøg. Vi har her hjemme længe glædet os til at, møde den lille Saga der kom til verden i påsken. Vores venner der blev forældre for første gang, viste på forhånd at, det blev en pige, hvilket gjorde det dejlig nemt at, ha gaven klar når hun meldte sin ankomst.

Jeg har lavet sættet i en str. 68, så Saga forhåbentlig kan få glæde af det i lidt længere tid, end hvis det var en lille bitte str. 50-56. Jeg har syet disse bloomers med franskesømme (se billede og vejledning længere nede) hvilket gør dem lækre både udvendigt og inden i. Flæsen på ærmet har jeg selv lavet mønster til, se her hvor nemt det kan gøres :)

 

Syvejledning, body med flæser på ærmet:

body1

Start med at sy en ribkant på haludskæringen for og bag, samt på ærmekanten.

body2

Overlap for og bagstykke. Bagstykket skal ligger øverst.

Continue Reading